Fernando Arrabal

| fødested = | dødsdato = | dødsted = | dødsmåde = | dødsårsag = | dræbt af = | bopæl = | gravsted = | statsborgerskab = | sprog = | religion = | politik = | far = | mor = | søskende = | ægtefælle = | partner = | børn = | uddannelsessted = | kendt_for = | beskæftigelse = | beskrevet = | webside = | signatur = | signaturstørrelse = | andet = | noter = | nationalitet = Spansk | hæder = }}thumb|right|Fernando Arrabal Fernando Arrabal er en forfatter født i den spanske enklave i Marokko, Melilla i august 1932. Han har boet i eksil i Frankrig siden 1955.

* Han lærte at læse og skrive i Ciudad Rodrigo (Salamanca-provinsen) (belønnet med den nationale pris for ”superbegavede” i ti-årsalderen) og studerede på universitetet i Madrid.

* Da han endnu var en lille dreng forsvandt hans far, der var dødsdømt, på mystisk vis efter at være flygtet. På grund af dette traume, som nobelpristageren Vicente Aleixandre skrev, “er den indsigt Arrabal giver farvet af et moralsk lys, som er central for hans kunst”.

* Han har instrueret syv spillefilm. Han har udgivet fjorten romaner, syv hundrede poesibøger, adskillige essays og hans berømte Brev til general Franco mens diktatoren endnu levede. Hans samlede dramatiske forfatterskab, som er blevet oversat til hovedsprogene, er udkommet i to bind på over to tusind sider i serien Colección Clásicos Castellanos på forlaget Espasa Calpe.

* Sammen med Alejandro Jodorowsky og Roland Topor grundlagde han i 1963 Den Paniske Bevægelse. Han har været Trascendent Satrape (Patafysik) på Collège de Pataphysique siden 1990.

“Fernando Arrabal er forfatter til et teater, der er genialt, brutalt, overraskende og frydefuldt provokerende. En dramaturgisk ”potlatch”, hvor alt skrottet i vore ”avancerede” samfund forkulles i en festlig permanent revolution. Han er arvtager af en Kafka og en Jarrys humor; i sin voldsomhed minder han om de Sade eller Artaud. Men han er formodentlig den eneste, der har formået at drive latteren så vidt. Hans barnligt oprørske og bohemeagtige værk er et syndrom på vores pigtrådsindhegnede tidsalder: et middel til at bevare årvågenheden.” (''Dictionnaire des littératures de langue française'' (Editions Bordas).) Fra Wikipedia