Thomas Mann

| pseudonym(er) = | genre(r) = Romaner
Noveller | kendt(e) værk(er) = ''Huset Buddenbrook''
''Døden i Venedig'' | litterære bevægelse = "Det Folkelige Gennembrud" | påvirket af = Henrik Pontoppidan | har påvirket = | billedstørrelse = | nationalitet = | ægtefælle = | beskæftigelse = | kendtfor = | hæder = | nobelpris = ja | nobelår = 1929 | nobeltype = Litteratur }}

Thomas Mann (født 6. juni 1875, død 12. august 1955) var en tysk forfatter.

Han blev født i Lübeck i en velhavende købmandsfamilie. Imidlertid ændrede familiens forhold sig ved faderens tidlige død og familieformuen gik tabt.

Thomas Mann arbejdede nogen tid i en bank, inden han begyndte at studere ved universitetet i München. Han rejste rundt i Europa og besøgte sin ældre broder, Heinrich Mann i Italien. Her skrev han sine første noveller og sin første roman. Hans værker blev modtaget med begejstring. Thomas Manns første roman ''Huset Buddenbrook'' (1901), som beskrev en families nedtur gennem fire generationer, blev en sensation i Tyskland og gjorde ham til en rig mand allerede som 25-årig. Han blev snart gift – på trods af sin homoseksuelle tilbøjelighed, der dog ikke med vished blev udlevet i noget egentligt forhold – og han levede et liv med at give forelæsninger og udgive noveller.

I 1929 modtog Thomas Mann nobelprisen i litteratur. I perioden mellem de to verdenskrige begyndte Thomas Mann at advare mod den omsiggribende fascisme, indtil nazisterne tvang ham til at forlade Tyskland. Han slog sig ned i USA i 1940, hvor han blev professor ved Princeton-universitetet. Thomas Mann blev frataget sin titel som æresdoktor ved Bonns Universitet som følge af, at han havde forladt det nazistiske Tyskland. Senere slog han sig ned i Californien sammen med flere andre udviste tyske kunstnere. I den periode skrev Mann to store romaner: den bibelske historie om ''Josef og hans brødre'' og ''Doktor Faustus'' (1947), legenden om Faust, som solgte sin sjæl til djævelen. Han vendte efter krigen tilbage til Europa og slog sig ned i Zürich, Schweiz, hvor han døde den 12. august 1955.

Breve og dagbøger viste, at Thomas Mann var meget påvirket af den store danske forfatter og nobelpristager Henrik Pontoppidan, som i 1920 blev bedt om at levere bidrag til et tidsskrift, som Mann havde planer om at starte. Nogen tid senere bestilte Mann de tre hovedværker, ''Det forjættede land'', ''Lykke-Per'' og ''De dødes rige''. Da Pontoppidan blev 70, sendte Mann et lykønskningstelegram til ham. Fra Wikipedia